Medlemsinformation – #8 – inkl. referat fra generalforsamling 2023
Kære alle medlemmer,
Så er det igen tid til lidt nyt fra bestyrelsen i grundejerforeningen. Bestyrelsen har været samlet en gang siden Generalforsamlingen og har allerede trukket arbejdstøjet på, i forhold til de aktuelle opgaver.
Læs om dem i det følgende 🙂
Legepladsudvalg
Det er nu endeligt vedtaget hvem der deltager i legepladsudvalget. Målet er nu at få udvalget samlet og at få alle de ideer på bordet, som er kommet frem, både under Generalforsamlingen og i ugerne efter. Udvalgets opgave er helt objektivt at vurdere alle forslag og muligheder. Alle forslag er principielt i spil, sådan forstået, at udvalgets opgave er at vurdere muligheder, konkrete forslag og økonomi, for alle indkomne forslag.
Efterfølgende vil det igen være en beslutning for alle jer medlemmer, at afgøre om og hvordan de respektive løsninger skal se ud, og hvor disse skal placeres.
Etape overdragelse
Etape 2 & 4
Vi kan med stor glæde fortælle at kommunen er klar til at påbegynde dialog omkring overdragelse af etaperne 2 og 4. Det betyder konkret at der i den kommende periode, kan forekomme en del aktivitet i områderne. Dette fordi afleveringsforretningen kræver besigtigelse og en aftalt afleveringsgrad, mellem kommune og grundejerforening.
Etape 3
Det er fortsat planen at færdiggørelse af Etape 3 påbegyndes i august/september 2023 efter aftale med Just. I øjeblikket arbejdes der på højtryk hos både Just, Planafdelingen i Hedensted kommune og bestyrelsen i grundejerforeningen, for at få fastlagt de nærmere detaljer.
Se mere omkring emnet under “Lokalplan og brugen af fællesarealer”
Vores nye hjemmeside
Som vi nævnte på Generalforsamlingen har bestyrelsen arbejdet hård på at få færdiglavet grundejerforeningens hjemmeside. Formålet er helt enkelt at skabe mere tilgængelighed – både i forhold til bestyrelsens arbejde, men også øvrige relevante dokumenter, så som lokalplaner, ordensregler etc.
Besøg gerne den nye hjemmeside.
Vær opmærksom på at bestyrelsen fortsat arbejder på at finpudse de sidste småting.
Lokalplan og brug af fællesarealer
Der har været en del kommunikation fra bestyrelsens side omkring brugen af fællesarealer. Dette både i de orienteringsmails der er kommet, til borgermødet og igen på Generalforsamlingen.
I forbindelse med at etaperne skal overdrages til grundejerforeningen, vil vi gerne henlede alles opmærksomhed på de gældende regler for området. Vi nævner det nu, fordi det kan blive højaktuelt når Just/kommune skal reetablere fællesarealer i overdragelsesfasen.
Referat fra Generalforsamlingen 2023
Du finder i linket herunder referatet for årets generalforsamling.
Link til referat
Med sommerlige hilsner,
Jeres bestyrelse
Grundejerforeningen Lille Dalby Bakker