INDKALDELSE
Ordinær generalforsamling
Kære medlem,
Hermed indkaldes, i henhold til vedtægterne, til den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen Lille Dalby Bakker, der denne gang kommer til at finde sted på Hedensted Sognegård.
Dagsorden er som følger
- Velkomst
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om Grundejerforeningens virke det forløbne år, samt udsigterne for det kommende år
- Forelæggelse af årsrapport med revisorpåtegning til godkendelse
- Forelæggelse af budget for indeværende regnskabsår til godkendelse
- Rettidigt indkomne forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- På valg til bestyrelsen er
- Martin Corvinius – modtager ikke genvalg
- Torben Sørensen – modtager genvalg
- Stefan Harboe – modtager genvalg
- På valg til til suppleant er
- Hans Nielsen – modtager ikke genvalg
- På valg til bestyrelsen er
- Valg af revisor og revisor suppleant
- Revisor
- Mogens Jensen – modtager genvalg
- Suppleant
- ?
- Revisor
- Valg af administrator
- Eventuelt
- Bestyrelsen giver status over overtagelse af etaper
- Der gives en orientering om status på legeplads
- Der gives en orientering om status på hjemmeside
Tid og sted
Den ordinære generalforsamling afholdes d. 13.05.2025 kl. 19.00 på Hedensted Sognegård.
Giv gerne besked om du deltager, via begivenheden på Facebook – linket finder du her: TILMELDING
Indkomne forslag
BEMÆRK, forslag der ønskes behandlet af generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 1. april 2025, på [email protected]
#1 Forslag – Grønne arealer
#2 Forslag – Hastighedsregulering
#3 Forslag – Investering af foreningens midler + Politik for investering
#4 Forslag – Belysning
Relevant materiale
Alle relevante dokumenter vedr. den ordinære generalforsamling, finder du i links herunder samt under dokumenter på grundejerforeningens hjemmeside.
#1 Budget 2025
#2 Underskrevet regnskab 2024
Generelle informationer – uddrag fra vedtægter.
- Hvert medlem stemmer samlet og har en stemme pr. boligenhed. En ejer af en parcel, der er i restance over for Grundejerforeningen, kan ikke stemme på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i foreningen.
- Hvert medlem kan deltage med op til to personer på generalforsamlingen. Det påhviler medlemmer at give Grundejerforeningen information om én repræsentant, der kan modtage meddelelser, som gives til Grundejerforeningens medlemmer.
- Der kan gives møde på generalforsamlingen ved fuldmagt til et andet medlem. Et medlem kan maksimalt repræsentere 5 boligenheder ved fuldmagt på generalforsamlingen.
- Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning.
Vi ses til en hyggelig aften,
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Lille Dalby Bakker